Intelligent lysstyring

Intelligent lysstyring optimerer energiforbruget, forbedrer arbejdsmiljøet, og sikrer at bygninger lever op til gældende lov- og dokumentationskrav.

Hos Lightplanner projekterer vi intelligente lysløsninger, hvor lys, styring, og dokumentation tænkes sammen fra starten. Resultatet er en løsning, der både fungerer i hverdagen og er klar til fremtidens krav.

Hvad er intelligent lysstyring?

Intelligent lysstyring er et system, hvor belysningen automatisk tilpasses rummets behov. Det kan blandt andet ske ved hjælp af:

  • Bevægelsessensorer

  • Dagslyssensorer

  • Tidsstyring

  • Zoneopdeling

  • Central styring via DALI eller andre systemer

Formålet er enkelt: Lyset skal kun være tændt, når der er behov for det og altid levere den rette belysning til behovet.

Mange forbinder intelligent lysstyring med lavere elregninger, og selvom det er en væsentlig fordel, kan gevinsterne være langt større.

En korrekt projekteret lysdesign løsning kan blandt andet:

  • Forbedre komforten for brugerne af rummet

  • Sikre den rigtige belysning gennem hele dagen

  • Forlænge armaturernes levetid

  • Gøre drift og vedligehold lettere

  • Reducere energiforbruget og derved aftryk på klimaet

Samtidig bliver det nemmere at dokumentere at bygningen overholder de til enhver tid gældende krav.

Nye lovkrav gør intelligent lysstyring til en nødvendighed

De seneste krav til belysning betyder også, at intelligente styringsløsninger i mange byggerier ikke længere er et tilvalg men et krav.

Blandt kravene indgår blandt andet:

  • Automatisk dagslysstyring, hvor der er tilstrækkeligt dagslys

  • Bevægelsesstyring i relevante rum

  • Mulighed for zoneopdeling

  • Manuel overstyring med dæmpning i kontormiljøer

  • Dokumenteret funktionsafprøvning inden ibrugtagning

I større byggerier er der kommet krav om at belysningsanlægget kan kommunikere med bygningens centrale controller. Det gør det muligt at overvåge drift, registrere fejl og dokumentere anlæggets funktion som en integreret del af bygningens tekniske installationer.
Kompleksiteten er steget og den intelligente lysstyring bliver derfor en nødvendighed.

Projektering er afgørende

Intelligent lysstyring fungerer kun optimalt, hvis den tænkes ind allerede i projekteringsfasen.

Hos Lightplanner starter vi altid med at forstå bygningens formål og derefter udarbejder vi lysberegninger og specificerer den styringsløsning, der passer til projektets behov.

Vi tager blandt andet højde for:

  • Rummenes funktion og brugere

  • Arbejdszoner og Dagslysforhold

  • Loftstyper og Armaturvalg

  • Valg af styringssystem, eksempelvis DALI eller Casambi

Den samlede løsning dokumenteres gennem professionelle lysberegninger og styringstegninger, så kravene kan verificeres allerede inden installationen.

Lightplanner hjælper med hele løsningen

Vi rådgiver om intelligent lysstyring til kontorer, erhvervsbyggeri, institutioner og andre erhvervsprojekter.

Vores fokus er at skabe løsninger, hvor lyskvalitet, energiforbrug og dokumentation er tænkt ind fra starten.

Uanset om projektet omfatter nybyggeri eller renovering, hjælper vi med lysberegninger, projektering og valg af den optimale styringsløsning, så projektet bliver både fremtidssikret og dokumenterbart.

Har du et projekt?

Kontakt Lightplanner for en uforpligtende dialog om intelligent lysstyring her.

Næste
Næste

Dagslysregulering - Skab komfort & stemning med intelligente lysstyring