Østerbrogade 125
Cirkulært Kontorhotel
Lysdesign
Projektet er et kontorhotel som udforsker genbrug og brug af mere bæredygtige materialer på en synlig måde - hvor ar og skrammer ikke gemmes af vejen men hyldes.
Vi har i projektet arbejdet med armaturer lavet af overskuds afklip fra konventionel profil produktion, samt armaturer lavet af organisk materiale - hamp fibre, som man banebrydende nu kan ekstrudere. Det spændende ved ekstrusionsmetoden er at det er samme produktionsmetode som man har brugt med aluminium, hvilket sænker produktionsomkostninger og muliggør en grøn produktion på stor skala. Samtidig er hamp også et flot naturmateriale der passer godt ind i projektets rå og naturfarvede materialepalette.
For at opnå den gode komfort og det gode lysmiljø har vi bl.a gjort brug af indirekte belysning (oplys), og nedpendlede armaturer over arbejdsstationerne med ekstra god afskærmning i form af organisk formede louvre, som reducerer blænding betragteligt.
En af udfordringerne i dette projekt var at skillevægge mellem kontorer var med glas hvilket ville påvirke lysmiljøet, og få væggene til at se mørke ud når der var slukket hos naboen. Dette blev afhjulpet ved hjælp af en udførlig nabostyring som sørger for at glasvæggende går fra potentielt at være sorte og mørke flader til altid at være en rart og rummeligt miljø, selvom naboen ikke er hjemme.
Bygherre: Jeudan kontorfællesskaber
Omfang: 2000 m²
Projektydelser: Lysdesign & projektering, styring (rådgivning), produktleverance
PROJEKT FOTOS